K A B – informerer. Januar 2002. |
Beboerklagenævnet Orientering om mulighederne for at løse konflikter, som er gået i hårdknude |
Siden den 1. juli 1998har kommunerne haft pligt til at oprette beboerklagenævn. De skal både øge den enkeltes retssikkerhed og gøre det nemmere, billigere og hurtigere at få afgjort uenigheder mellem beboere og boligorganisationer. Nemt, hurtigt og billigt Hos beboerklagenævnet koster det p.t. kun 110 kr. at få behandlet en sag, og du behøver ikke have en advokat med. Beboerklagenævnet arbejder indenfor ret snævre tidsfrister, så du kan regne med en afgørelse langt hurtigere end i en boligretsag. Hvis du er part i en sag ved beboerklagenævnet, er det vigtigt at reagere på de henvendelser, der kommer fra nævnet. Hvis du forholder dig passiv, kan beboerklagenævnet lægge modpartens forklaring til grund, og du får dermed ikke mulighed for at præge nævnets afgørelse. Beboerklagenævnet består af tre sagkyndige personer. Beboerklagenævnet er sammensat, så der er balance mellem udlejer- og lejerinteresser. Nævnet består af:
Hvis konflikten drejer sig om husordensproblemer, får beboerklagenævnet et fjerde medlem - et medlem med indsigt i sociale forhold - f.eks. en socialrådgiver. Det er nemlig ikke altid den bedste løsning på et husordensproblem, at beboeren bliver sat ud af lejligheden. Her kan det fjerde medlem være bindeled til forskellige sociale støttemuligheder, så konflikten kan løses på anden måde.
|
Beboerklagenævnet kan tage sig af:
Beboerklagenævnet kan: - Afgøre om en klager har ret. I husordenssager kan beboerklagenævnet: - Sende en advarsel til en beboer. - Give en beboer en betinget opsigelse (det vil sige, at opsigelsen kun føres ud i livet, hvis beboeren ikke opfylder de betingelser, som beboerklagenævnet fastsætter, f.eks. at skaffe sig af med et husdyr). - Ophæve et lejemål, så beboeren skal flytte. |
||||||||||||||||||
|
|
Ikke nødvendigvis endelige afgørelser Både en beboer og en boligorganisation, som er utilfreds med en afgørelse i beboerklagenævnet, kan gå videre med sagen ved at gå til boligretten. Dog er eventuelle advarsler endelige. Hvem skriver du til ? Hvis du vil have en sag bedømt af beboerklagenævnet, kan du skrive til rådhuset i den kommune, hvor du bor. Adressen findes i den lokale vejviser. Hvis det er en sag om husordensproblemer, skal du starte med at skrive til KAB. Hvis du har spørgsmål om beboerklagenævnet, er du velkommen til at kontakte chefinspektør Torben Trampe på telefon 33 63 10 26 (direkte), inspektør Christian Thorup på telefon 33 63 10 31 (direkte) eller chefjurist Birthe Houlind på telefon 33 63 13 51 (direkte). |
|
Beboerklagenævnenes adresser og telefonnumre. |
Ballerup Kommune Rådhuset Hold-an vej 7 2750 Ballerup tlf.: 44 77 20 00 |
Gundsø Kommune* Rådhuset Stændertorvet 1 4000 Roskilde tlf.: 46 33 25 00 |
Københavns Kommune Larslejsstræde 2 1451 København K tlf.: 33 13 69 05 |
* Fælleskommunalt samarbejde med Roskilde Kommune. Sekretariatsfunktionen varetages af Roskilde. |
Birkerød Kommune Rådhuset Stationsvej 36 3460 Birkerød tlf.: 45 99 06 00 |
Helsingør Kommune Rådhuset Stengade 59 3000 Helsingør tlf.: 49 28 28 28 |
Rødovre Kommune Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre tlf.: 36 70 41 11 |
** Fælleskommunalt samarbejde med Greve Kommune. Sekretariatsfunktionen varetages af Greve. |
Farum Kommune Rådhuset Frederiksborgvej 3 3520 Farum tlf.: 77 43 40 00 |
Herlev Kommune Herlev Rådhus Herlev Bygade 90 2730 Herlev tlf.: 36 39 36 39 |
Solrød Kommune** Rådhusholmen 10 2670 Greve tlf.: 43 97 97 97 |
|
Gladsaxe kommune Rådhuset Rådhus allè 2860 Søborg tlf.: 39 57 50 00 |
Hvidovre Kommune Borgmesterkontoret Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre tlf.: 36 39 36 39 |
Vallensbæk Kommune Rådhuset Vallensbæk Nærcenter 50 2665 Vallensbæk Strand tlf.:43 73 08 05 |
|
Greve Kommune Rådhusholmen 10 2670 Greve tlf.: 43 97 97 97 |
Karlebo Kommune Rådhuset Egevangen 3b 2980 Kokkedal tlf.: 45 17 50 00 |
|
|