K A B – informerer. November 2001. |
Få fugt ud af din bolig
Den store synder i et dårligt indeklima er fugt. |
Vi hører det ofte: ”Vores bolig er meget fugtig”. Men hvad vil det egentlig sige? Hvor kommer fugten fra? Der er faktisk kun to muligheder:
·
Fugten kommer fra utætheder/fejl i
konstruktionerne/installationerne (bygningen har et problem).
·
Fugten kommer fra beboernes aktiviteter
(f.eks. bad, tørring af tøj, madlavning m.m.). Hvad gør du? Som beboer skal du naturligvis henvende dig til ejendomskontoret, hvis du konstaterer, at der kommer vand ind i boligen. Ejendomsmesteren og
inspektøren vil så gøre alt for at løse problemet. Det er anderledes med den
fugt, du selv tilfører boligen, for her kan det være dine vaner, der skal
ændres på!
Hvis det skal lykkes, er det
afgørende, at du forstår de sammenhænge, der er mellem dine handlinger og
fugt- problemerne, men også at du forstår, hvor skadelig fugt kan være for
indeklimaet og dermed dit helbred. Alle skal tage
Fugtproblemer i boligen alvorligt Høj luftfugtighed er grundlaget for et dårligt indeklima. I værste fald kommer der kondens på væggene og på vinduerne, måske også inde i konstruktionerne. Kondens binder støv til overfladen. I dette miljø trives husstøvmider og bakterier. Er der kondens eller meget
høj luftfugtighed på nogle overflader i længere tid (cirka 3 måneder), så
kommer der også skimmelsvampevækst (måske bedre kendt som mug). Væksten er
ikke altid synlig. Den kan opstå inde i konstruktionerne, og der er flere
eksempler på, at skimmelsvampe gror på bagsiden af tapetet. Symptomer på dårligt indeklimaEn kombination af husstøvmider, bakterier og skimmelsvampe er ikke godt for helbredet. Det er ikke ual- |
Op med vinduerne i 5-10 minutter. Ud med fugtig luft. Det gavner. Tegning: Frank Hjorhøy. mindligt, at dette giver
hovedpine, angreb på slimhinder og astmatiske reaktioner m.m. Heldigvis
forsvinder disse reaktioner, når problemerne er løst. Disse reaktioner, når
problemerne er løst. Der forskes i øjeblikket inden for området, og der er
mistanke om, at visse skimmelsvampe kan nedsætte kroppens immun- forsvar og
fremkalde allergi. Hvorfor kommer der fugt?Alle disse problemer kan opstå i en hvilken som helst bolig. Luftfugtigheden skal blot være tilstrækkelig høj i tilstrækkelig lang tid. Det er underordnet, om boligen er gammel eller ny, godt eller dårligt isoleret. Men hvordan fungerer det med luft og fugtighed? I luft kan der kun være en ganske eksakt mængde vand-damp. Problemet er, at der kan være mere vanddamp i varm luft end i kold luft. Det vil sige, at hvis man afkøler luften, så kan luften ikke længere holde på vanddampen, og derfor kommer kondens. Det er
|
Præcis det samme, der sker inde i boligen. Om vinteren vil boligens overflader – vægge, lofter, vinduer osv. – have en lavere temperatur end luftens temperatur inde i boligen. Hvis luftfugtigheden er høj, vil den luft, der omgiver overfladerne, blive afkølet, og der kommer dug på ruderne og kondens på vægge og lofter. Det gælder om at lufte udDu hjælper på dette problem ved at hæve temperaturen og ved at lufte ud. Hvis du hæver temperaturen fra f.eks. 15 grader til 21 grader i din bolig, falder luftfugtigheden markant. Fra 100% til næsten kun 50%. Der sker det samme, når du lufter ud. Selv en regnvejrsdag om vinteren, hvor det er 5 grader udenfor, og hvor udeluften derfor er fyldt helt op med fugt, virker det. Den kolde fugtige luft bliver tør, når den varmes op til 21 grader. Faktisk vil luftfugtigheden falde fra 100% helt ned til 30%. Fem gode rådHvis du har problemer med
høj luftfugtighed, skimmel-svampe og lignende, kan dette skyldes fejl i
boligen, eller at du tilfører boligen for
meget fugt, men under alle omstændigheder vil det hjælpe, hvis du sørger for
at gøre følgende:
·
Giv ejendomskontoret eller inspektøren
besked om, at der er problemer.
·
Luft ud i boligen flere gange om dagen.
Gør det ved at skabe gennemtræk i boligen i 5 til 10 minutter, så du får
skiftet indeluften ud med så meget frisk luft som muligt. Lad ikke et vindue
stå åbent hele dagen om vinteren, du får nemlig ikke skiftet ret meget luft
ud på den måde, og du risikerer, at den kolde luft nedkøler væggen omkring
vinduet, så der kommer kondens af den grund.
·
Sørg for at aftræk fra badeværelse, køkken
og eventuelt ventilationsanlæg virker, og at de ikke er tilstoppede. Hold
eventuelle ventilationsåbninger i vinduerne og dørene rene og åbne.
·
Tænk over hvor meget fugt du tilfører
boligen! Lad være med at hænge tøj til tørre, det er boligen ikke beregnet
til. Sørg for ekstra udluftning efter bad og ved madlavning.
·
Sørg for at der er 21 grader i alle rum i
boligen, og brug alle radiatorerne. Det sikrer, at varmen er ordentligt
fordelt, og det koster ikke mere at bruge alle radiatorerne i samme rum –
tværtimod. Hvis du slukker for mange radiatorer og kun lader en være tændt,
så skal denne ene radiator levere al varme. Det er en dyr og dårlig måde at
opvarme på. Husk |
Det koster ikke mere at
bruge alle radiatorerne – tværtimod!! Tegning: Frank Hjorhøy At radiatorerne skal kunne komme af med varmen, så varmen kan cirkulere ordentlig. Der må ikke hænge gardiner ned over dem eller stå møbler op ad dem. Der skal også være mulighed for, at luft kan cirkulere mellem møbler og kolde ydervægge (der skal være lidt afstand til muren). Hvis du på trods af, at du
gør alt dette, stadig har problemer, er der formodentlig tekniske problemer
med huset. Disse problemer skal løses. Men det er vigtigt, at du forsætter
med at have gode vaner om udluftning m.m., for ellers vil problemerne blive
endnu større. Hvis der ligefrem er synlige
skimmelsvampe, er det vigtigt at du fjerne dem. Det kan gøres med
almindelige rengøringsmidler. Din ejendomsmester har et kamera. Bed om at få
taget billeder, inden de fjernes. Skimmelsvampene vil komme
igen, indtil de tekniske problemer er løst, men det er vigtigt, at du
fortsætter med at fjerne dem. Hvis du har spørgsmål til denne information om fugt, er du velkommen til at kontakte chefinspektør Torben Trampe på telefon 33 63 10 26 (direkte).
|