K A B – informerer. Januar 2000. |
Antenner og paraboler
Du må normalt gerne sætte din egen antenne og parabol op |
Må jeg sætte en antenne
eller parabol op, så jeg kan modtage flere tv- og radiokanaler i min bolig?
Det er et spørgsmål, som vi i boligadministrationen (KAB) ofte bliver
stillet af beboere. Svaret er ”Ja, men under
bestemte forudsætninger.” HovedreglenI denne information bringer vi en gennemgang af det regelsæt, som gælder. Det er for det første en
hovedregel, som lyder:
Med begrebet ”udlejer” menes
din almene boligorganisation eller bestyrelse for et kollegium. Du skal
kontakte din udlejer for at anmelde, at du vil sætte en parabol eller en
antenne op. Se bagsiden for telefon og adresse. DepositumUdlejer kan stile krav om
indbetaling af et rimeligt depositum. Disse penge skal bruges som sikkerhed
for eventuelle retableringsudgifter, når/hvis du flytter fra boligen. ForsikringBeboeren er
erstatningsansvarlig, hvis der skulle ske skade på ejendommen, en person
eller en genstand på grund af din antenne/parabol. Udlejer kan derfor
forlange, at du sørger for at få tegnet en ansvarsforsikring. Når udlejer måSige nej Udlejer kan modsætte sig, at
du vil sætte din egen antenne eller parabol op, hvis udlejeren godtgør, at
anbringelsen vil være til gene for ejendommen eller dens øvrige beboere. Det handler for eksempel om:
Forbud i lokalplanen for dit område |
Tegning: Frank Hjorhøy Du
har normalt ret til at sætte en antenne eller parabol op, Husk at meddele
det til udlejer, som har ret til at anvise placeringen. Et
nej skal begrundes, og udlejer kan ikke nægte opsætning, fordi udlejer
synes, at det er grimt med individuelle paraboler eller antenne. Udlejer kan også nægte
opsætning af antenne eller parabol, hvis du i forvejen via boligafdelingens
fælles-anlæg eller en antenneforening i ejendommen kan få adgang til det tv-
eller radioprogram, som du ønsker at modtage. Hvis ejendommen modtager den store programpakke fra teledanmark via hybridnettet, findes der yderligere et alternativ: Du kan leje en såkaldt Selector (en dekoder) hos teledanmark og ad den vej modtage mange tv-programmer. Med en dekoder kan et program være til rådighed for den enkelte beboer uden brug af parabol eller antenne. |
Kom med forslagDu kan til det næste
afdelingsmøde forsøge at stille forslag om, at et bestemt tv- eller
radioprogram kommer med i fællesanlægget. Måske behøver du ikke bruge tid og
penge på at få egen parabol eller antenne. Måske er der også plads i
anlægget til et program, som du gerne vil kunne modtage. Beboerne kan på et
ordinært afdelingsmøde beslutte ændringer af signalforsyningen. Sagen skal
ikke – som tidligere – sendes til urafstemning hos alle i afdelingen,
medmindre afdelingsmødet beslutter det. Om betaling af antennebidragDu betaler normalt et
antennebidrag til fællesantenne-anlægget. Det er ikke noget, som falder
bort, selv om du har sat din egen antenne og parabol op. Det hænger sammen
med, at du stadig kan modtage alle fælles-anlæggets tv- og radioprogrammer. Kun i boligafdelingen,
hvor det teknisk er muligt at foretage individuelle valg af programudbud,
skal du kun betale for den ”pakke”, du selv har valgt at modtage via
fællesanlægget. Ved plombering af
antennestik Du kan vælge, at
antennestikket i din bolig (stikket til fællesantenneanlægget) skal
plomberes. Det spare dig imidlertid ikke for hele antennebidraget. Det
eneste, du ikke længere skal betale til , er de såkaldte Koda og Copy-Dan
afgifter. Det er penge, som går til betaling af ophavsretshavere til tv- og
radioprogrammer. Flere beboere kan gå sammen om en antenneforening Ønsker flere beboere at
kunne modtage de samme programmer, kan disse på frivillig basis slå sig
sammen. Udlejer kan forlange, at disse beboere organiserer sig i en
antenneforening. Det er en bestyrelse for denne forening, der er ansvarlig
for etablering og drift af en fælles parabol og/eller antenne. Udlejer skal have besked om,
hvem der vælges ind i bestyrelsen. Bestyrelsen skal sende et sæt vedtægter
til udlejer, og den skal sørge for at tegne en ansvar- og kaskoforsikring
vedrørende antenne og parabol. Foreningens pligterEndelig kan udlejer forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udlejers eventuelle krav mod foreningen. Hvis antenneforeningen i væsentlig grad tilsidesætter de pligter, som påhviler den, kan udlejer kræve antenne og parabol taget ned. |
Antennebidrag for medlemmerAf en forening Der skal stadig betales til
boligafdelingens fællesantenneanlæg. De samme regler, som er beskrevet for
opsætning af individuel antenne, gælder, når flere beboere går sammen
i en forening. BeboerklagenævnEr du ikke tilfreds med
boligadministrationens svar på dit ønske om at sætte egen parabol eller
antenne op, kan du klage til dit lokale beboerklagenævn. Beboerklagenævnet er
oprettet i 1998. Det koster 103 kroner i gebyr at få en sag indbragt for det
lokale nævn. Adresse og telefonnummer oplyses hos din kommune. Sådan får du fat i din boligadministration
1)
Henvend dig på det lokale ejendomskontor.
Herfra gives besked til inspektøren fra KAB.
2)
Ring til KAB på telefon 33 63 10 00 og
oplys, hvor du bor. Så stilles du om til den forvaltningsgruppe, som tager
sig af dit boligområde.
3)
Skriv til os. Adressen er: KAB, Vester
Voldgade 17, 1552 Kbh. V. Har du spørgsmål til
reglerne for opsætning af antenner og paraboler eller dannelse af en
antenne-forening, er du velkommen til at kontakte forretningsfører Svend
Erik Koefoed. Direkte telefon 33 63 12 11. E-mail: sek@kab-bolig.dk
|